• Tine

Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have….

…hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade. Du kender sangen, og du ved, det igen er blevet tid til at hoppe i udklædningstøjet, spise fastelavnsboller og slå katten af tønden. Fastelavn er lige om hjørnet, så læs med her og få tips og trick til hvordan du kan spare penge på de traditionelle elementer, som hører sig til.


Udklædning på den kreative måde

Fastelavn er for mange lig med udklædning og at slå katten af tønden. Det er kun kreativiteten, der sætter grænser for, hvordan man kan klæde ungerne ud til den festlige aktivitet. I dag findes der et hav af kostumer, man kan købe, men hvorfor ikke bruge anledningen til at gå krea-vejen og lave nogle originale og anderledes kostumer? Det er en god aktivitet og børnenes kreativitet kan få frit løb.


Find fx en gammel nederdel bagerst i skabet og giv den nyt liv med en omgang tyl og perler fra gemmerne. Det kan der hurtigt blive en fin prinsesse ud af. Du kan også tage et aflagt lagen og trylle det til den sejeste supermandskappe. Klip en sej maske i noget pap, farvelæg den og sæt en elastik i, så er du allerede ret godt på vej ind i superhelteuniverset.


Hjemmebag er bare bedst

I stedet for at bruge penge på fastelavnsboller hos bageren får du meget igen ved selv at gå i køkkenet og bage herlighederne. Uanset om du er til den gammeldags slags eller dem med flødeskum er hjemmebag bare bedre. Tag igen børnene med i køkkenet og lad dem pynte bollerne med det I kan finde i skufferne. Handl evt. dine varer til fastelavnsbollerne på Osuma.dk, så kan du få leveret dine varer direkte til hoveddøren med varer fra Kvickly eller SuperBrugsen. Det er da nemt.


Tag en tur ud i skoven

Gå en tur i skoven, få noget frisk luft og find en masse nedfaldne grene, der kan bindes sammen med en snor. Vupti så har du et fastelavnsris. Med enkelte stykker karton, lim, saks og farveblyanterne fra gemmerne kan du hurtigt fremtrylle mange fine ting at sætte på riset. Det kan også være, du har noget sjovt gavepapir tilovers fra jul eller en rest serpentinerne i overskud fra nytår. Der skal ikke så meget til for at gøre riset festligt at se på.


Når I alligevel er i gang med karton, saks og papir kan I lige så godt lave en krone til kattedronningen og kattekongen, når det store slag skal slås ved fastelavnstønden. Og apropos fastelavnstønden findes der også et billigere alternativ til, hvad du kan lægge i tønden. Du kunne jo selv lave nogle flødekarameller – det kræver enkelte ingredienser og en gryde. Når karamellen er færdigkogt, kan de skæres i små stykker og pakkes ind i cellofan.


God fornøjelse i krea-land og rigtig god fastelavn.

40 visninger
Kontakt

Vester Voldgade 83

1552 København

kundeservice@cashbackapp.com​

  • Facebook - White Circle
  • Instagram - White Circle

Cashbackpoint Nordic ApS, Cashbackpoint © 2019 cashbackAPP © 2019, All rights reserved.

Vester Voldgade 83, 1552 København, Danmark, CVR: 35239502